servicetekniker/målermontør

energidata

Servicetekniker til service på målere, radiomoduler og netværk

Vi søger en dygtig servicetekniker til vores seje After Sales team. Du vil arbejde for vores kunder i Vestdanmark, og vil oftest arbejde ud hjemmefra eller fra vores hovedkontor i Silkeborg. Der kan forekomme periode med support af kunder på Sjælland.

Jobbet:

Vi søger en kollega, som kan sikre, at digitalt, fjernaflæst måleudstyr til vand, varme og el kan kommunikere gennem netværksnoder og gateways til KeepFocus datahub.

Du vil hos den enkelte kunde skulle vedligeholde udstyret og gennemføre fejlfinding på kommunikationen fra målere til netværksnoder og gateways, og på kommunikationen fra gateway over GRPS eller Ethernet til KeepFocus datahub. Du vil også skulle udskift målere og radiomoduler og genindsætte målere i netværket.

Kunderne er primært boligselskaber, men du vil også få opgaver i industrivirksomheder, hoteller, detailvirksomheder og kommuner.
Du vil i nogle perioder skulle deltage i større montageopgaver, hvor der skal monteres måleudstyr, netværksnoder og gateways. I disse tilfælde kommer du til at arbejde i team med dine kolleger.

Om dig:

Vi forestiller os, at du har en teknisk uddannelse og har en stor viden om fejlfinding og netværk. Hvis du har erfaring med at arbejde med målere, er det absolut en fordel.

Eftersom en stor del af arbejdet vil foregå i folks private hjem, er det vigtigt at du kan skabe tillid og kommunikere med alle. Vi forventer, at du er god til at omgås andre mennesker, og at det falder dig naturligt at yde kunderne en formidabel kundeservice.

Du er typen, der motiveres af at have dit eget ansvarsområde, og du trives med at løse de forskellige udfordringer, der kommer i løbet af en varieret arbejdsdag.

Du vil naturligvis gennemgå et introduktionsforløb, hvor du lærer vores værktøjer og interne procedurer at kende.

Vi tilbyder:

• En selvstændig stilling, hvor ikke to dage er ens
• Et job med stor kundekontakt
• Stor frihedsgrad til selv at præge jobbet
• Et job i en uformel virksomhed med korte beslutningsveje
• Et job i en innovativ virksomhed med stor forandringsparathed
• Et job i en meget ambitiøs virksomhed
• En virksomhed der gør en forskel.

Om KeepFocus

KeepFocus A/S er en dansk vidensvirksomhed, der udvikler software til energioptimering. Vi er en del af den tyske virksomhed Noventic, som vil gå forrest med at udnytte digitaliseringen til klimaintelligent styring, og har hovedkontor i Silkeborg og et salgskontor i Virum.

Vi startede med at udvikle software til energiledelse og energioptimering længe før det blev moderne, og har i knap 30 år arbejdet for at stoppe spild af ressourcer. Effektiv energistyring kræver meget mere end blot aflæsning af data, og vi har i årenes løb opbygget en omfattende viden og forståelse for, hvilke funktioner, der gør energioptimering nemmere, hurtigere og mere tilgængelig for brugere i alle led af driftskæden. Denne viden har vi integreret i vores software, og vores løsninger hjælper i dag mange af landets kommuner, store virksomheder og boligforeninger med at opnå store langsigtede energibesparelser.

Vi tilbyder et godt og anerkendende arbejdsmiljø med plads til forskellighed, kammeratskab og god stemning. Vi er pt. 25 dedikerede ildsjæle, og vi forventer at vokse med yderligere fem kolleger inden for den nærmeste fremtid. Der er til stillingen tilknyttet pensionsordning, sundhedssikring og frokostordning.

‘Vi er en åben virksomhed med højt til loftet og plads til alle, og vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, nationalitet, religion, politisk overbevisning osv.

Ansøgning og ansøgningsfrist:

Send din ansøgning til jhm@keepfocus.dk senest d. 10. april 2020. Vær dog opmærksom på, at vi indkalder til samtaler løbende og lukker for stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte servicechef Jørgen H. Madsen på telefon 4026 9902.

Vi glæder os til at høre fra dig.