Sparetips – el

energidata

TIPS TIL AT SPARE PÅ ENERGIEN

Vores boliger er fyldt med apparater, der bruger energi.

En gennemsnitsdansker bruger omkring 1.600 kWh/år, mens en familie på to voksne og to børn i gennemsnit bruger cirka 4.450 kWh om året. Priserne på el varierer lidt, men vi betaler cirka 2,25,- pr. kWh, og det svarer til, at elregningen for en typisk dansker ligger på omkring 3.600 kr. mens det for en familie på to voksne og to børn er omkring 10.013 kr. om året.

Der er dog flere ting, vi selv kan gøre for at skære elforbruget ned, så vi både får en lavere elregning – og samtidig gør en aktiv indsats for klimaet. Energibesparelser er nemlig en af de nemmeste måder at nedbringe CO2 udslippet, og fordi man kan se et enormt klimapotentiale i at få os til at ændre vores adfærd og bruge mindre energi, er det også et af de store indsatsområder i EU, som vi kommer til at høre mere om i løbet af de kommende år.

EU’s medlemslande opfordres blandt andet til at skabe en kollektiv bevidsthed om fordelene ved energibesparelser og energieffektivitet, som et værktøj til at få borgerne til at blive bevidste om deres energivalg og motivere til små ændringer, som samlet vil få en stor og mærkbar effekt på CO2-udslippet.

Langt de fleste vil kunne spare penge på elregningen ved at ændre en smule på deres vaner og eventuelt skifte ældre elektriske apparater ud med nyere og mere energieffektive modeller. Hvis vi ser på vores daglige færden og vaner, som vi ikke lægger mærke til, er der overraskende mange muligheder for at lave små justeringer i dagligdagen, som sammenlagt i løbet af et år giver nogle  solide besparelser på elregningen.

Skal det komme an på en prøve?

Cirka en femtedel af dit strømforbrug går til computer, iPad, musik, spillekonsoller osv.?

LED-pærer bruger 4-5 gange mindre strøm end halogenpærer? Og de holder 10 gange længere.

En Playstation bruger tre gange så meget strøm som en Wii?

standbyforbrug på landsplan koster 1,8 milliarder kroner årligt og udgør et CO2-udslip på 450.000 ton?

Tjek, at temperaturerne i dit køleskab og fryser overholder anbefalingerne på 5° for køleskab og -18° for fryser. For at måle temperaturen i køleskabet kan du sætte et termometer ned i et glas vand og tjekke det efter et døgn. I fryseren kan du måle temperaturen ved at stille et termometer i et glas sprit og tjekke det efter et døgn. Hvis du har en skabsfryser, skal du placere det i nærheden af lågen, og hvis du har en kummefryser, skal det placeres øverst i midten.
Dit elforbrug på både køleskab og fryser stiger med 10%, hvis temperaturerne er blot 2° koldere end det anbefalede.

Tø frostvarer op i køleskabet. Dine frostvarer afgiver gratis kulde, som du med fordel kan bruge til at reducere dit strømforbrug i køleskabet. Et kilo frostvarer giver dig en times gratis kulde i køleskabet, så hvis du tør kød op til aftenens måltid blot tre gange om ugen, bliver det til mange timers gratis nedkøling i løbet af et år.

Udnyt ovnens varme maksimalt, så du får mest muligt ud af den energi, den bruger. Der er ingen grund til at forvarme – medmindre du bager brød eller småkager, som kræver kort tilberedningstid ved høj varme. Sæt i stedet retten i en kold ovn og læg 10-15 minutter til tilberedningstiden. Brug også ovnens eftervarme ved at slukke de sidste 10 minutter af tilberedningstiden. Ved at sætte maden ind kold og udnytte eftervarmen, sparer du cirka 20 procent af dit elforbrug.
Et andet effektivt spareråd er at bruge ovnens varmluftfunktion. Når du bruger varmluftfunktionen, sænker du temperaturen med 20 procent, og din ovn skal ikke arbejde så hårdt. En anden fordel ved varmluft er, at du kan sætte flere plader ind ad gangen og dermed minimere den tid, ovnen er tændt.
Endelig skal du undgå at bruge ovnen til at tø dine retter op. Du kan spare op til 30 procent ved at tø dem op, før du sætter dem i ovnen.

Vi bliver ved ovnen, for den er en af hjemmets store strømslugere, så hvis du kan undgå at bruge den og i stedet bruge nogle af de andre apparater, er der mange penge at spare. Faktisk kan du spare op til 70 procent på dit energiforbrug, hvis du laver mad i mikrobølgeovnen eller bruger gryderne i stedet for. Brug også brødristeren til at varme dit brød – den bruger kun en tiendedel af ovnens strømforbrug.

Brug (gryde)låget og udnyt potentialet ved dampkogning. Vandet skal kun lige akkurat dække, når du koger kartofler og grøntsager. Hvis der er mere vand i gryden end det, skal kogepladen bruge unødvendig energi på at få det med op i kog. Det er spild af både vand og el. Du sparer 30 procent på dit strømforbrug, når du udnytter varmen både fra kogepladen og dampen under låget.

Sæt kogepladen på så lavt blus som muligt. Jo lavere blus, jo mindre el bruger du. Kog vandet op på højeste trin og sæt derefter blusset så langt ned du kan, uden vandet stopper med at koge. Sørg også for at bruge den rigtige kogeplade. Hvis gryden er mindre end blusset, spilder du en masse god energi på at varme den overskydende del af blusset op.

Dette råd er i virkeligheden blot lidt sund fornuft: sluk lyset. Mange af os glemmer at slukke lyset, når vi forlader et rum, og det svarer til at “fyre for fuglene”. Gør det til en vane at slukke for lyset i de rum, I ikke opholder jer i, så I slipper for at betale for overflødig strøm.

Få mest muligt ud af den energi, du bruger, når du starter for vaskemaskinen ved at fylde den helt op. Måske kan du vente en dag eller to med at vaske, hvis der kun er tøj nok til en halv maskine? Vi har alle sammen vores tøjfavoritter, som helst skal være klar til brug når som helst, men hvis du sparer de overflødige halve vaske væk, kan du i løbet af et år spare op til 50 vaske. Som ekstra bonus skåner du din yndlingsbluse, når du skærer ned på turene i vaskemaskinen.
En tommelfingerregel er, at din vaskemaskine er passende fyldt, når du uden at presse tøjet sammen kan have din knyttede næve i tomrummet over tøjet.

Vask tøjet ved lavere temperaturer og spar 35-45 procent på elforbruget ved at skrue ned til 60° og 40°.
Kogevask på 90° er helt unødvendigt, da 60° både vasker tøjet rent og fjerner støvmider fra dit sengetøj.
På samme måde kan du sagtens vaske dit kulørte tøj ved 40° – eller måske endda 20-30°. Tøjet kan sagtens blive rent ved lave temperaturer, også selvom der er små pletter eller lidt mudder på buksebenet.

Tørretumbleren er endnu en af hjemmets store strømslugere, så brug tørresnoren, når det er muligt. Hvis du bruger din tørretumbler, er det en god idé at tjekke manualen for, hvor meget tøj du bør tørre ad gangen. For meget eller for lidt tøj i maskinen bruger alt for meget energi, og ved at bruge tørretumbleren korrekt, kan du spare mange penge i løbet af et år.
Det er en god idé at centrifugere dit tøj ved den højeste hastighed, før det kommer i tørretumbleren. Centrifugering bruger næsten ingen strøm, og det reducerer tiden i tørretumbleren. Rens filtret efter hver tørring, så du undgår at forlænge tørretiden – det sparer også strøm.

Du kan hurtigt spare mellem 500-700 kroner om året ved at tage kontrol over dit standby-forbrug. Mange af vores apparater står på standby, så vi hurtigt kan tage dem i brug, men denne bekvemmelighed koster hurtigt 400 kWh om året (pr apparat). Det er unødvendig brug af strøm i de timer, vi sover, er på arbejde eller på ferie, og det er relativt nemt at indføre en sparerutine, hvor man slukker for det hele ét sted med en elspareskinne.