Beboerløsninger

hjælp til energibesparelser med energivisualisering i en browser eller på app

Personlig energiinformation giver mærkbare adfærdsændringer

Spar energi – spar penge

Den billigste energi er den, du ikke bruger.
Bygninger står for 36% af det globale energiforbrug og for knap 40% af de samlede direkte og indirekte CO2-emissioner.

Hvis vi gerne vil reducere CO2-udslippet, er energiforbruget i bygninger derfor et rigtig godt sted at starte, og der er fra EU’s side et ønske om, at intensivere indsatsen for at hjælpe beboere i boligforeninger til at spare energi.

Midlet til at lykkes med opgaven er energivisualisering. Teorien er, at vi med adgang til at følge vores energiforbrug får øje på den effekt, vores daglige adfærd har, og at viden er med til at øge viljen til selv at skabe en forandring.

Ved at stille beboerværktøjer til rådighed, som giver beboerne mulighed for at følge deres forbrug af el, vand og varme efter behov, giver man dem en mulighed for at tage mere bæredygtige valg i dagligdagen.

Virker det…?

Noget tyder på det. I hvert fald, hvis de har adgang til at se deres forbrug efter behov og med forbrugsdata hentet på timebasis.

DTU har gennemført et forskningsprojekt om effekten af energivisualisering med KeepFocus Cards blandt beboere i lejeboliger, og resultaterne var overbevisende.

Tidligere internationale undersøgelser påviser energibesparelser på mellem 2-10% ved brug af energivisualisering, men DTU kunne i deres afsluttende rapport konkludere, at brugen af KeepFocus Cards havde resulteret i et fald i elforbruget med 15%, varmt vand med 34% og varmeforbruget med 60%.

Sådan virker Cards

Cards viser beboerne deres personlige energiforbrug på dags-, uges-, måneds- og årsbasis, sat ind i forskellige relevante sammenligninger.

Det giver dem mulighed for blandt andet at kunne vurdere, om deres forbrug ”i dag” er højere end andre dage og se, hvor meget de har brugt, måned for måned og år for år.

De kan også se, hvor de ligger sammenlignet med andre beboere, hvilket kan give dem en fornemmelse af, om de har et højt, passende eller lavt forbrug. Programmet henter forbrugsdata hver time, og det gør det muligt at se effekten af at bruge ovnen i en time, et langt brusebad eller en lille justering på varmen – for at nævne et par eksempler.

Cards er beboernes ”lille hjælper” til at spare penge på den årlige forbrugsregning og gør samtidig noget godt for klimaet.

visualisering af energiforbrug giver energibesparelser, KeepFocus beboerløsning Cards
Energibesparelser med energivisualisering på telefon eller tablet
“På et år sparede jeg 3.928,- kroner ved at bruge Cards. De penge brugte jeg på min sommerferie”
Susanne NielsenBo Vest
En hjælpende hånd til energibesparelser