Job hos KeepFocus

Er du en af vores nye kolleger?

MASSER AF LATTER, LÆKKER KANTINE, NATURSKØNNE OMGIVELSER OG ET JOB, DER GIVER MENING…

Velkommen til en spændende, international virksomhed, hvor du i din dagligdag møder folk fra forskellige dele verden.

Vi er en blandet flok, hvor nogle elsker at sidde dybt begravet i kompliceret kode, mens andre stortrives med at yde landets bedste kundeservice, programmere enorme excelark eller fortælle nye kunder, hvorfor og hvordan KeepFocus kan hjælpe dem med at bringe deres energiforbrug i bund.

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi hver dag arbejder for at blive endnu bedre end i går. Vi har et godt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde, og vi passer på hinanden. Det gør vi, fordi vi ved, at et godt arbejdsmiljø kan ses og mærkes i de løsninger, vi tilbyder vores kunder, og når alt kommer til alt, så er tilfredse kunder en uvurderlig energikilde, der gør det endnu sjovere at gå på arbejde.

Lyder det som et sted for dig?
Vi har travlt, og vi søger med jævne mellemrum nye, dygtige kolleger til vores team, så hvis du brænder for at arbejde med software, der bidrager til en mere bæredygtig verden, så skynd dig at send din ansøgning til info@keepfocus.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.